WORK WITH AU2MATE

MES SPECIALIST

BLIV EN DEL AF DANMARKS STÆRKESTE TEAM INDENFOR AUTOMATION & INDUSTRIEL IT OG VÆR MED TIL AT UDVIKLE NYE BANEBRYDENDE APPLIKATIONER

DIT NYE JOB

Du bliver en del af vores dygtige team og vil få ansvar for design og udvikling af softwareløsninger til industriel IT. Du vil deltage i udvikling og vedligehold af MES løsninger i TrakSYS, men også deltage i andre MES/IT-implementeringer for vores kunder.

Du vil indgå i et team der arbejder benhårdt på at fremme MES/IT for vores kunder. Du vil få kollegaer og ledelse der vægter samarbejde og ansvarlighed meget højt og som er byggestenen når vi møder hinanden og vores kunder. Vi samarbejder meget på tværs af Au2mate og hjælper gerne alle vores kollegaer med vores unikke kompetencer.

Du vil blive involveret i hele projektforløbet fra første kundekontakt til overdragelse af den endelige løsning til kunden. Au2mate har kunder og opgaver i hele verden. Derfor kan der forekomme opstart og idriftsættelse af de udviklede løsninger i både ind- og udland.

Vi stræber efter at være førende indenfor vores felt og udfordrer derfor teknologien og os selv for at levere de bedste løsninger. Vi er en 100% vidensbaseret virksomhed og har derfor fokus på vidensdeling og på, at du udvikler dig fagligt og får mulighed for at udnytte dit fulde potentiale.

DINE KVALIFIKATIONER

Vi forventer, at du som person er positiv og initiativrig og kommunikere naturligt med både kunder og kollegaer. Vi søger en profil med gode samarbejdsevner og et personligt drive, der brænder for at udvikle og implementere nye spændende applikationer. Du er kvalitetsbevidst, arbejder struktureret og formår at bevare overblikket i pressede situationer.

Af uddannelse er du ingeniør, datamatiker eller har anden relevant teknisk baggrund.

Du har viden og gerne erfaring indenfor:

  • C# softwareudvikling
  • Design/udvikling af SCADA/MES løsninger
  • Grundlæggende softwareudvikling
  • Grundlæggende UI og UX
  • Grundlæggende sikkerhedsprincipper inden for softwareudvikling
  • Produktion og process-industri
  • Integration med ERP systemer
  • TrakSYS certificering er et plus.
AU2MATE TILBYDER

Et spændende og udfordrende job i en international virksomhed i vækst med et meget højt fagligt niveau og attraktive fremtidsmuligheder.

Hos Au2mate deltager du i samtlige projektets faser fra ordre til design, programmering, test, indkøring og aflevering. Nøgleordene i forbindelse med det daglige arbejde er frihed og indflydelse under ansvar, uformel omgangstone, hvor humoristisk sans ej er en ulempe samt gode arbejdsforhold.

Jobbet udføres på vores adresse i Silkeborg. Au2mate tilbyder attraktiv løn, der matcher branchen og dine kvalifikationer samt pensionsordning og bonus.

MEDARBEJDERINTERVIEW

ANSØGNING

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til Peter Schrøder fra Human Skills på tlf. 6119 9916.

Send motiveret ansøgning og CV til info@humanskills.dk

INFORMATION

Au2mate A/S
Frichsvej 11
DK-8600 Silkeborg
Tel. +45 8720 5050
loading...

GDPR

Head Office:

+45 8720 5050


24/7 Hotline

+45 8720 3090

FOLLOW US


Exhibition